Vi bruger Cookies!     

         
 X     
ISIS spirituel butik/ klinik i Aalborg

Spirituel butik og klinik i Aalborg






Individuelle terapiforløb

 

Individuelle terapiforløb tilbydes til unge og voksne.

 Det kan være du befinder dig i en livskrise; har tanker om selvmord; psykiske problemer eller har været udsat for vold eller incest.

 Måske har du oplevet dødsfald eller andre tab og er midt i en sorg-/krisereaktion, du har svært ved at rumme alene.

 Du har måske problemer med stress; dårligt selvværd; er ked af det uden at kende grunden eller har angstproblemer.

 Er du i tvivl om lige netop dit problem, er noget vi kan hjælpe med, er du altid velkommen til at ringe eller sende os en mail.

 Vi arbejder ud fra systemisk teori og metode og derfor vil vores fokus meget være på her og nu og fremtiden. Hvor det er relevant vil vi også sammen med dig arbejde med din fortid.

 Antal samtaler er så få som muligt ! Det er ikke nødvendigvis alt der skal færdigbehandles, det vigtigste er at sætte en proces i gang. De fleste kan nøjes med 1 - 5 samtaler af 1 - 1½ times varighed.

 Er problematikken særlig vanskelighed kan et længere forløb dog komme på tale.

Parterapi


 Ændringer i familiesituationen; skilsmisse; jalousi; teenagebørn; mine børn & dine børn; utroskab; sygdom; uenighed om opdragelse af børnene; forskellige værdinormer eller skænderier.

 Ovenstående er eksempler på noget af det parterapi kan hjælpe med at løse.

 

Familieterapi

Tager altid udgangspunkt i et problem, der påvirker hele familiens trivsel. Det kan være misbrugsproblemer; psykiske problemer; adfærdsproblemer hos børn/unge; mange skænderier eller sammenbragte familier.

 Ved at inddrage hele familien i løsningen af konflikten/problemet opnås en hurtigere mulighed for ændring.

 Vi arbejder ud fra jeres udgangspunkt og har ikke forudfattede meninger om hvordan "den rigtige" familie ser ud!

 Vi tror på at I besidder ressourcerne og kender løsningen, men skal hjælpes på vej til at se dem.

 Et typisk samtaleforløb vil være mellem 5 - 10 gange af 1½ - 2 timers varighed.

 


 

 

Opdateret 06/08/2011

Besøg  
012079